Tak for 15 fantastiske år – Tandlæge Henriette Holmgård siger farvel
- Tandlægerne i Vangede
- 4. jun.
- 1 min læsning
Efter 15 år som en værdsat del af vores team i Vangede har tandlæge Henriette Holmgård valgt at tage et nyt skridt i sin karriere. Hun har besluttet at videreuddanne sig til bøjletandlæge i Aarhus, og derfor har hun sin sidste arbejdsdag hos os fredag den 27. juni 2025.
Det er med både stolthed og vemod, at vi siger farvel til en kollega, der gennem årene har ydet en fagligt stærk og menneskeligt varm indsats – og som har skabt tryghed og tillid hos utallige patienter.
Henriette har været kendt i hele Vangede for sit smittende humør og gode energi, som har sat sit præg på både kollegaer og patienter. Hendes evne til at sprede glæde i hverdagen vil i den grad blive savnet på klinikken. Vi glæder os dog over, at hun nu følger sin faglige passion og drømmen om at specialisere sig inden for tandregulering.
Vi sørger naturligvis for, at alle Henriettes patienter bliver godt overdraget til en af vores andre behandlere, så du som patient trygt kan fortsætte dine besøg hos os.
På vegne af hele klinikken:
Tusind tak, Henriette, for din store indsats – og held og lykke med studierne i Aarhus!

Comments