|
| |
Paradentose
Betændelse i tandkødet
|
 |
Paradentose er en langsomt fremadskridende kronisk betændelse
i tandkødet omkring tandhalsen, der får kæbeknoglen til at trække sig
tilbage. Tanden bliver mere og mere løs og falder til sidst ud.
Det begynder som en tiltagende forværring af en overfladisk
tandkødsbetændelse (øverste række). Tandkødet bliver slapt, og tandstenen
trænger dybere og dybere ned, mens knoglen viger tilbage. Tilsidst ikke er
noget at holde fast i, og tanden falder ud.
SAMMENHÆNG MELLEM PARADENTOSE OG BLODPROP:
Den 100 år
gamle tese om at en betændelse eet sted i kroppen, f.eks. fra en tand, kan
sprede sig til andre steder i kroppen, ser nu ud til at have en betydning
for udvikling af blodprop i hjertet. Personer med udbredt paradentose
(tandkødsbetændelse) har ifølge engelske undersøgelser 3 gange så stor
risiko for udviklingen af blodprop i hjertet end personer med sundt tandkød.
Så der er tilsyneladende god grund til at holde sit tandsæt sundt uden
farlige bakterier, idet disse kan gå med blodbanen til hjertets
kranspulsårer og her medføre tilstopning. |
Delprotese
|
 |
Den
midlertidige delprotese - overgangsprotesen
Den billigste type består af protesetænder, der sidder fast på et stykke
lyserødt plastik, som skal efterligne det manglende tandkød. Denne type
delprotese bør kun anvendes, når de tilbageværende tænder ikke skønnes at
kunne holde mere end 1 år eller 2. Det er altså ikke en permanent løsning.
Den kaldes derfor også en overgangsprotese. |
|
 |
Delprotese med støbt stel - unitor
En langt bedre form for delprotese udgør den støbte protese, unitoren. Her
er bøjlerne og en eventuel ganeplade fremstillet i støbt metal med store
styrke- egenskaber. Metaldelen kan dermed fremstilles, således at protesen
fylder mindre, samtidig med at man opnår en meget stærkere og mere præcis
protesekonstruktion, som kan holde i mange år.
Den er noget nemmere at vænne sig til. Kosmetisk er den i reglen også pænere
|
|
 |
Behandlingen
For at skaffe plads til bøjlerne - især på tyggefladerne, er det nødvendigt,
at tandlægen foretager beslibninger på de naturlige tænder. Der er tale om
ganske lette, nødvendige beslibninger. Der tages derefter aftryk og kæbernes
bid mod hinanden registreres. Efter endnu en tur på laboratoriet er protesen
med det støbte klar til brug. Bøjlerne skader ikke de tænder, som de hviler
på. Opstår der hul i en tand, hvorpå der hviler en protesebøjle, kan dette
altid henføres til svigtende renholdelse af tanden. Grundig børstning af
tænderne og protesen dagligt forhindrer dette. Som patient skal man være
indstillet på, at løstsiddende delproteser - og helproteser - generelt giver
anledning til en vis tilvænningstid. Nogle få patienter vænner sig aldrig
til denne "løshedsfornemmelse". Ligeledes er fornemmelsen af at have et
fremmedlegeme i munden en følelse, som nogle delprotesepatienter heller
aldrig slipper. |
|
 |
Helprotese
Når man får
protese
Når man erstatter sine tænder med en helprotese, vil der i så godt som alle
tilfælde skulle ske en tilvænning.
Nogle mennesker vænner sig hurtigt til protesen, mens andre skal have lidt
længere tid. Men uanset hvordan, gælder det om at bruge protesen så meget
som muligt, også under måltiderne.
Ømhed og ubehag
Selv om der er gjort et stort stykke arbejde med at tilpasse protesen
nøjagtigt til munden, kan der forekomme ømhed. Den forsvinder normalt i
løbet af et par dage. Hvis ikke, bør man kontakte sin tandlæge. Man bør i så
fald beholde protesen i munden et par timer, før man skal af sted, da det
ellers er umuligt at finde årsagen til ubehaget. Og husk: Man bør aldrig
selv forsøge at rette på proteser, der sidder dårligt. Som oftest gør det
mere skade end gavn - i værste fald kan man ødelægge protesen.
Tale og ømhed
I begyndelsen vil man måske føle lidt besvær med at tale. Det går ret
hurtigt over. Hvis man vil fremskynde tilvænningen, kan man f.eks. læse højt
for sig selv i et rimeligt tempo. I de første dage vil man sikkert også
føle, at det er besværligt at have både tænder og mad i munden på én gang.
Det hjælper at begynde med mad, der er nemt at tygge: Fisk, grød, fars,
suppe m.m. Senere kan man så tage fat på føde, der kræver mere grundig
tygning.
Når man bruger
protese
Det er bedst altid at skylle mund og protese grundigt efter hvert måltid for
at fjerne madrester, som altid sætter sig på og under protesen.
Fjernes madresterne ikke, omdannes de af bakterierne i munden til
belægninger (plak). Udover at det ikke er særlig kønt at have
bakteriebelægninger (plak) på protesen og evt. resterende tænder, giver det
næsten altid dårlig ånde. Og endnu værre - betændelse under protesen,
hvorved der kan opstå svampeinfektion og ved resterende tænder -
tandkødsbetændelse (gingivitis) samt caries (huller).
Protesen kan nemt gå i
stykker, hvis den tabes. For at undgå dette kan man fylde lidt vand i
vaskekummen, så den lander blødt.
Til pleje af proteser bruges en prostesebørste samt en tandpasta med lavt
slibemiddel eller håndsæbe. Husk, at alle protesens flader skal børstes
grundigt rene.
Man kan også forebygge svamp (protesestomatitis) i mundhulen, når man bærer
protese, ved dagligt at børste ganen og tungen med en blød tandbørste.
Derved får man fjernet eventuelle bakteriebelægninger, som sidder der.
Misfarvede
proteser
Proteser trænger ofte til en ekstra rengøring, idet farvestoffer fra mad og
drikke kan sætte sig på protesen.
Det kan anbefales at lægge protesen i et glas lunken vand med 1-2 tsk. grøn
Bio-tex i ca. 20 minutter eller eventuelt natten over. Derved får man
fjernet de fleste misfarvninger.
Man skal huske at skylle protesen grundigt efter Bio-tex badet!
Proteser med
tandsten
Tandsten er hårde belægninger, som dannes ved forkalkning af
bakteriebelægninger (plak).
Tandsten ses hyppigt på proteser og kan fjernes ved at lægge protesen i et
glas med eddike (husholdningseddike) natten over.
Tandstenen bliver derved blød og kan skrabes af med en tandstikker. (Undgå
noget der ridser.)
Protesen ud om
natten
Det er bedst for mund/gummerne at hvile om natten.
Derfor er det bedst at tage protesen ud og lægge den i et glas vand. Derved
mindsker man risikoen for svamp (protesestomatitis).
Nogle mennesker er kede af at ligge uden tænder. Man kan så for at skåne
mund/gummer nøjes med at tage undermundsprotesen ud.
Når protesen ikke er i munden, bør den opbevares i vand. Ligger den tørt,
kan den blive skæv.
|
 |
 |
 |
|
Talebesvær - øv dig ved at læse højt for dig selv.
|
Protesen vaskes over en håndvask med vand i.
|
Protesen lægges i vand for natten. |
Implantat
Erstatning af
enkelttand og trykknapper under helprotese
|
 |
Manglende fortand |
|
 |
Tandløs underkæbe |
|
 |
Kunstig rod indsat |
|
 |
Kunstige rødder indsat |
|
 |
Røntgenbillede af indsat implantat |
|
 |
2 trykknapper indsat |
|
 |
Det færdige resultat |
|
 |
Protesen "klikket" på trykknapperne. |
|
 |
Det færdige resultat ved et normalt smil
|
|
 |
Det færdige resultat |
Implantater i kæberne
Alment
Et implantat er et "fremmedlegeme" som indopereres i den menneskelige
organisme for at erstatte en tabt funktion. Et tand-implantat er oftest en
skrue, som opereres ind i kæben med det formål at fæstne en protetisk
tanderstatning. Et enkelttand-implantat fungerer således som tandrod for en
krone. Flere implantater kan bære en fastcementeret bro eller støtte og
fæstne en aftagelig protese. Moderne implantater er fremstillet af det
metalliske grundstof titanium. Titanium-implantater udmærker sig ved, at de
tolereres af organismen. Kæbebenet vokser ind i tæt kontakt med
implantaterne, og derved kommer de til at sidde fast. Der skal være kæbeben
nok til at sætte implantatskruerne i, og det kan være et problem.
Anvendelsesområde
Når der mangler tænder, og kæben findes egnet, kan der indsættes
implantater. Det forudsættes, at der ikke er en alternativ, konventionel
behandling, som er lige så tilfredsstillende - og måske billigere.
Lykkes implantatbehandling?
Det er videnskabeligt dokumenteret, at implantater kan vokse fast og fungere
i mange år. Implantat- behandling er imidlertid så ny, at holdbarheden i en
del kliniske situationer ikke er kendt, men de nyeste undersøgelser viser,
at et implantat sandsynligvis holder ligeså længe som kroner eller broer.
Man ved, at rygere mister oftere implantater end ikke rygere, og det er
sandsynligt, at knogleskørhed er en ugunstig forudsætning for vellykket
implantatbehandling. Implantater må ikke belastes i helingsperioden, som
varer 3 - 6 måneder, og de skal holdes helt rene, så betændelse undgås. Der
er ikke samme "følsomhed" i en implantat-tand som i en naturlig tand, derfor
er det vigtigt, at implantatet ikke bliver overbelastet. Når implantater er
helet ind i kæben og fungerer efter hensigten, skal de kontrolleres hos
tandlægen med passende mellemrum.
Hvilken garanti gives der?
Kirurgen tager i almindelighed ansvaret for, at implantaterne heler ind på
en måde, så de er egnede til den planlagte protetiske behandling. Når denne
er foretaget og fungerer, tager modtageren af implantat-protetisk behandling
selv ansvaret for det videre forløb m.h.t. mundhygiejne og fornødne
kontrolundersøgelser.
Det er dyrt
Implantatbehandling er kostbar, fordi både implantaterne og de komponenter,
der medgår til fæstnelse af tænderne samt de kirurgiske instrumenter til
indsættelse af implantater er dyre. Priserne varierer noget, og det skader
ikke at undersøge markedet.
Hvad gør man, når der ikke er
kæbeben nok?
Når de naturlige tænder er mistet, så svinder gummen. Især i overkæben kan
mangel på kæbeben gøre implantatbehandling vanskelig - eller umulig - uden
supplerende knogletransplantation. De mindre komplicerede tilfælde vil kunne
klares i ambulant praksis. De sværere situationer kan kræve egentlig
rekonstruktion af kæben. Dette er en hospitalsopgave og forudsætter, at man
i øvrigt er rask.
Næsten alle amter i
Danmark har etableret en hospitalsafdeling for tand-, mund- og kæbekirurgi,
og de fleste steder tilbydes kæberekonstruktion ved knogletransplantation
med henblik på implantat- behandling.
|
|
 |
Kronebehandling/brobehandling
Hvad er kroner og
broer?
En bro er en kunstig
erstatning, som erstatter en eller flere af de naturlige tænder. Den er
fastgjort permanent til de tilstødende naturlige tænder (eller implantater).
En krone er en kunstig
erstatning af den synlige del af tanden (sidder som en hætte over
tandkronen). Kroner er sædvanligvis fremstillet af porcelæn eller
guldlegeringer. Kroner er ofte påkrævet på rodbehandlede tænder, på tænder
med store fyldninger, en knækket tand eller misfarvede og misdannede tænder.
En krone dækker helt eller delvist den synlige del af tanden og beskytter
tanden mod yderligere forfald.
|
Bro |
|
Krone |
|
 |
Hvis der mangler en eller flere tænder, kan disse
erstattes med en fast bro. |
 |
|
 |
Når en mistet tand skal erstattes med en bro, beslibes
nabotænderne. |
 |
|
 |
Den nye tand og de 2 kroner modelleres og enten støbes
eller brændes på laboratoriet. De sættes i munden som een enhed, der
limes permanent til de 2 nabotænder. |
  |
|
 |
Proceduren kaldes ofte for "krone-/brobehandling".
Erstatningen sidder fast og kan ikke tages ud, men føles som de
naturlige tænder. |
 |
Kosmetisk
tandpleje
Behandlingseksempler
|
 |
Porcelænsfacade på let knækket fortand
|
|
 |
Udskiftning af
amalgam med plast |
|
 |
Udskiftning af amalgam med porcelæn |
|
 |
Ændring af form med
porcelæn |
|
 |
Ændring af farve og
form på fortænder
med porcelæn |
|
 |
Slidte fortænder bygget
op i plast |
s Tandblegning
Find
det hvide smil frem - igen.
|
|
 |
 |
|
|
Når det gælder misfarving af tænder, er kaffe og cigaretter to af de største
syndere.
Ved tandrensning hos din tandlæge fjernes misfarving og belægninger, men
mener du, at dine tænder stadig er mørke efter tandrensning, kan det lade
sig gøre at blege.
Blegningen foregår hos tandlægen, hvis det skal have nogen effekt. Tidligere
hørte blegemidler under kosmetiske produkter, og måtte ikke indeholde ret
meget blegemiddel (brintoverilte). Nu er et nyt produkt kommet på markedet
som medicinsk udstyr og CE-mærket med mellem 3,6% 0g 5,5% brintoverilte.
Afhængig af hvor meget tænderne skal bleges, kan det være nødvendigt, at
gentage behandlingen over nogle gange. Hvis du har plastfyldninger i de
tænder, der skal bleges, skal du være indstillet på, at disse fyldninger
skal skiftes.
Blegningens holdbarhed er selvfølgelig afhængig af, om du fortsætter med at
ryge cigaretter og drikke kaffe, som du hidtil har gjort. Ændrer du ikke
dine vaner, må du regne med, at behandlingen skal gentages med kortere
intervaller, end hvis du holder op med at ryge og drikke meget kaffe.
At få bleget sine tænder er altså ikke engangsbehandling, hvis du skal
opretholde det "lysere" resultat.
Angående hvor du kan få dine tænder bleget, skal du tale med din tandlæge,
som vil henvise dig, eller selv udføre behandlingen.
Det er vanskeligt at svare på, hvad prisen er, da det afhænger af, hvor
mange tænder det drejer sig om, og hvor langvarig behandlingen skal være,
for at opnå et godt resultat.
Du skal være indstillet på, at tænderne muligvis ikke kan blive så lyse som
du ønsker. |
|
|
|
| |
|